Cyklon opdatering 🌀
- SAGA
- 4. mar. 2025
- 1 min læsning
Hej derude. Alfred har endnu ikke ramt os, selvom vi i dag har kunne mærke hans nærhed. Himlen er grå, vinden stiger og falder lidt på må og få, og det småregner konstant.
Vejret er en blanding mellem mønstre og kaos, hvilket betyder, at hvor og hvornår cyklonen rammer skifter fra dag til dag, og ingen model eller menneske ved det før den er her. Det siger noget om hvor komplekst vejret er, når der bliver smidt en god omgang kaos oveni.

I går var politiet forbi for at uddele en flyer og tage navne. De lokale myndigheder gør alt hvad de kan for at forberede befolkningen.
Alt i alt har vi det godt under dæk. Der bliver spillet spil, læst og leget. Selvom vejret er gråt, så kunne stemningen ikke være bedre.
Phille har lavet lamme gulasch, og arbejder nu på en omgang abemad til dessert, så heller ikke på kalorierne mangler vi noget.
Alle mødre kan roligt slappe af. Alle børn skal nok komme helskindet hjem.




Kommentarer